Bidrager økonomisk til projektet. 

  • Landdistriktsrådet
  • LAG Thy-Mors
  • Friluftsrådet
  • Real Dania / Underværker
  • Morsø Kommune

Se projektbeskrivelse via dette link:

Fugleperspektiv set fra Mors

ugleperspektiv set fra Mors

Fugleperspektiv set fra Thy

Brohuset set fra øst siden

Brohuset set fra syd/øst

Brohuset set fra syd/vest

Brohuset set fra vest siden

Brohuset set fra vandlinien

Situations & Hovedplan for brohuset

Facader for brohuset

Facader

Snit tegning af brohuset

Snit AA - BB - CC

Kote Plan

Brohuset skal skabe aktiviteter og fællesskab ved at danne base for medlemmer i Sundby Mors Havn, for Søsport Vilsunds kajakroere, Stand Up Padlere og vinterbadere, for Thy-Mors Fritidsfiskerforening og for medlemmer i andre foreninger i Vilsund-området.
Brohuset skal ved sin attraktive beliggenhed ved Limfjorden og Vilsundbroen tiltrække de mange mennesker, der dagligt passerer Vilsundbroen, beliggenheden skal inspirere til pitstop med aktiviteter, leg, friluftsoplevelser, informationer og afslapning.

Projektets fysiske rammer

Brohuset bliver et multiaktivitetshus, som kan anvendes af mange forskellige frilufts- og søsportsaktører.
Målet er at skabe et 130 m² stort brohus med 50 m² terrasse, som skaber rammer for aktiviteter som skal
– kunne anvendes af mange forskellige interessegrupper
– være handicapvenligt
– være driftsmæssig energineutralt
– virke rustikt, holdbart og let at vedligeholde
Brohuset skal rumme opholds- og mødelokaler, toilet- og badefaciliteter og sauna, samt udendørs vildmarksbad og opholdsmuligheder.
Brohuset skal udnytte og styrke sammenhæng mellem naturen, landskabet, fjorden, broen og havnen.

Det omfatter projektet

Projektet omfatter Fase 1: et nybyggeri af multiaktivitetshuset “Brohuset”. Fase 2 er indkøb af inventar og udstyr, samt udendørs anlæg. Samlet skaber projektet fysiske rammer for fællesskab og husly for enhver gæst – sejler, cyklist, kajakroer, lystfisker, turist, etc.
Brohuset skal på årsplan anvendes af mindst
– 100 medlemmer ugentligt af Søsport Vilsunds afdelinger for SUP-, kajak- og vinterbaderaktiviteter
– 300 enheder med gæstesejlere og autocampister
– 300 børnehavebørn og skoleelever
– 100 lystfiskere
– 30 seniorer
– 1500 gæster til Vild med Vand
– og tusindvis af gæster på havnen!

Organisering af projektet og involvering af frivillige

Arbejdet omkring etablering af Brohuset organiseres af en frivillig styregruppe nedsat af Sundby Mors Havns bestyrelse. Erfaringer fra etablering af Sundby Mors Havn i 2013 vil blive anvendt i etableringsfasen.
Drift- og vedligeholdelsesopgaver på havn og Brohuset skal varetages af den eksisterende frivilliggruppe.
Sundby Mors Havn administrerer opkrævning af bådleje, leje fra autocampere og leje af sauna og vildmarksbad.
Søsport Vilsund vil afvikle aktiviteter med base i Brohuset – som udgangspunkt kajak, vinterbader og SUP-aktiviteter
Thy-Mors Fritidsfiskerforening vil anvende Brohuset som base.

Relationen til lokalsamfundet

Brohuset er en del af noget større!
Brohuset er en del af
– Morsø Kommunes strategiplan, Mors på Forkant, som bla. sætter fokus på bæredygtige landsbyer, frivillighed og samskabelse.
– Samarbejdsforum Vilsund, et forum med 9 foreninger, som arbejder sammen omkring bosætning og erhvervsudvikling med udgangspunkt i de stedbundne potentialer omkring Vilsundbroen.
– Søsportscenter Vilsund og Søsport Vilsund som sætter fokus på udvikling af frilufts- og søsportsaktiviteter omkring Vilsundbroen – og har etableret et Advisory Board, som skal bidrage med professionelle input til udviklingen i området.