24-7 Overvågning
Beskrivelse
Regler og rettigheder
Private – både enkeltpersoner og selskaber mv. – må som udgangspunkt ikke foretage tv-overvågning af områder med almindelig færdsel.
Dog gælder forbuddet mod tv-overvågning af områder med almindelig færdsel ikke i en række specifikke tilfælde af sikkerhedsmæssige og kriminalpræventive hensyn. F.eks. gælder forbuddet mod tv-overvågning ikke i forhold til tankstationer, pengeautomater, pengeinstitutvirksomheder, spillekasinoer, hotel- og restaurationsvirksomheder og butikker mv. Også tv-overvågning uden billedoptagelse af egne indgange og facader og lignende er tilladt. Boligorganisationer mv. og ejere af idrætsanlæg kan også med henblik på kriminalitetsbekæmpelse med politiets tilladelse foretage tv-overvågning af visse områder, der benyttes til almindelig færdsel.
Forbuddet mod tv-overvågning gælder ikke for offentlige myndigheder. Behandling af personoplysninger i forbindelse med offentlige myndigheders tv-overvågning skal dog altid ske inden for rammerne af databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.
Tv-overvågningsloven indeholder en specifik bestemmelse om kommuners adgang til som led i en generel tryghedsskabende indsats i nær tilknytning til boligområder at foretage tv-overvågning.